Behandlinger
Kiropraktik
Kiropraktorer arbejder med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af smerter samt manglende bevægelse og funktion af muskler og led. Oftest gives manuel behandling, hvor kiropraktoren trykker på dig med sine hænder. Ved ledbehandling høres ofte et “knæk”, når leddet løsnes. Der vejledes efterfølgende i forebyggelse og øvelser.


Fysioterapi
Fysioterapeuter undersøger og behandler patienter med smerter og manglende funktion i bevægeapparatet. Særligt overbelastning og skader, som kræver genoptræning og rehabilitering kan have god effekt af fysioterapi. Der arbejdes meget med det muskulære, dybdegående muskelafspænding og genoptræning kombineret med øvelser.
Massage
Der kan være mange gode grunde til at få massage og hos Rygcenter Aarhus Nord tilbydes traditionel fysiurgisk massage, der styrker kredsløb, lindrer muskelsmerter og øger bevægeligheden. Vores massør løsner muskelspændingerne, uanset om det skal være dybdegående eller mere nænsomt massage.
Medicinens fader, Hippocrates, skrev allerede i det 5. århundrede f.kr: “Ingen behandling er fuldstændig, før den er kombineret med massage”.
Vær opmærksom på, det er vigtigt at indtage rigelige mængder vand efter behandling.


Chokbølge
Chokbølgeterapi og chokbølgebehandling er en effektiv behandlingsmetode, som kan anvendes til mange symptomer. Komprimeret luft udsætter det overbelastede væv for chokbølger, der reaktiverer helingsprocessen, hvorefter processen starter på ny i det beskadigede væv. Chokbølgebehandling tilfører det beskadigede væv en meget stor energimængde, der betyder, at symptomerne bliver reduceret væsentligt. Gennemtrængningsevnen med fokuserede chokbølger er meget høj. Det betyder, at vi kan sende et særdeles højt energiniveau til dybe strukturer helt ned til 6 cm afhængigt af muskelvævets gennemtrængelighed.
Røntgen
Med røntgen kan man vurdere kroppens knogler, om der er brud, fejlstilling eller slidforandringer. Vi foretager ofte røntgen i klinikken og er dygtige til at foretage røntgenoptagelser, beskrive billederne og stille en diagnose. Beskrivelsen sender vi til din læge, og billederne sender vi også gerne til patienten selv eller sygehuset, hvis der er et ønske om dette.
Vi samarbejder med andre klinikker og tager også røntgen for dem.
Hvis det vurderes, at røntgen er tilstrækkeligt, kan vi som kiropraktorer henvise til MR-scanning på sygehuset eller via en sundhedsforsikring. Derefter modtager vi svaret på scanningen og giver både dig og din læge besked.
Billedundersøgelser, der er foretaget på sygehuse i Region Midt, kan vi med samtykke fra patienten tilgå på klinikken.
